Kaspisk Måge 1v., Kerteminde Havn 25. januar 2012
FOTOGUIDE TIl KASPISKE MÅGER (Larus cachinnans) FRA FYN OG LANGELAND.
Tekst og foto af Henrik Knudsen (HKN)
De sidste to år har jeg i perioden fra november til april kigget intensivt på især Kaspiske Måger primært på Langeland, hvor denne meget spændende og til tider svært bestemmelige måge optræder med en vis regelmæssighed. Baggrunden for dette projekt var, at jeg ikke syntes, at jeg havde tilstrækkelig styr på kendetegnene, så jeg valgte at nulstille min daværende viden og begyndte så helt ”forfra”.
Det har været en meget spændende og udfordrende opgave (og langt fra slut), især da jeg fandt ud af, hvor svært dette emne var, selv om mange feltornitologer vil sige dette bestemmelsesproblem er løst, så vil jeg tro, at der er lang vej endnu. Der er mange åbne spørgsmål, da man jo ofte har en tendens til at ”droppe” en af de store måger, hvis de volder ID-problemer. Spændende problematikker dukker hele tiden op, fx hvad sker der i takt med den Kaspiske måges indvandring mod vest, der er allerede flere eksempler på hybridmåger mellem vores hjemlige Sølvmåger (Larus argentatus) og Kaspiske Måger fra især Polen.
Denne artikel er ikke tænkt som en decideret bestemmelsesartikel, men snarere som en fotoodysse med billeder af de forskellige dragter og aldre af Kaspiske Måger, som har gæstet vores region gennem de senere år. Den kan måske bruges lidt som en øjenåbner for disse spændende fugle. Men husk der er meget variation, så brug den kun som et supplement til de rigtig feltbøger, som går i dybden med emnet.
Kaspisk Måge 1v., (længst til højre i forgrunden) Bagenkop Havn 23. februar 2011
I artiklen bruger jeg til aldersbetegnelse 1. v (1. vinter), det betyder, at fuglen er 1k i perioden frem til 31. december., hvorefter den bliver en 2k i januar. 1.v. bruges fra september til april osv. Disse begreber med aldersbetegnelse er brugt i fx Klaus Malling Olsen/Hans Larsson ”Gulls of North America, Europe, and Asia”.
GENERELT INDTRYK
I artiklen skal man være opmærksom på, at der har været lagt vægt på førsteårsfugle, da de er de mest iøjnefaldende. Resten af artiklen, hvor der er fotos af ældre fugle, vil billederne tale for sig selv uden uddybende kommentarer og forhåbentlig få læseren til selv at fordybe sig i bestemmelsen.
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 17. januar 2012
HOVEDFACON
Kaspisk Måge 1v., Kerteminde Havn 25. januar 2012
På artiklens tredje billede ser man den mere typiske hovedfacon, altså der hvor hovedet har ”pære-facon”. Men som det ses på det billede, hvor fuglen ryster sig efter den har været i gang med fjerpleje, så bliver hovedet meget mere rundt og man får et helt andet indtryk af fuglen. På det billede kan hovedet næsten give lidt relation til Stormmågens (Larus canus) runde hoved. Derfor er det meget vigtig, man ikke ser sig blind på bestemte kendetegn som generelt omtales i felthåndbøgerne. Man skal hele tiden være opmærksom på forskellige forhold, som fx er den afslappet, opmærksom eller aggressiv.
Flere eksempler på hovedfacon:
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Denne fugl har som Kerteminde fuglen et mere rundt hoved. Det lille næb kunne tyde på det drejer sig om en hun.
I øvrigt kan man også se på alle billeder at fuglene på dette tidspunkt af året har mere eller mindre hvidt hoved.
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Endnu et eksempel på hvordan hovedfaconen kan tage sig ud hos en anden fugl. Men generelt kan man sige, at alle fugle har et ”skinny look”, huden sidder meget tæt på kraniet.
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Her ses en tredje fugl med en mere klassisk hovedfacon.
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Her et sidste eksempel på hvordan hovedfaconen kan tage sig ud. Denne fugl var meget optaget af at fotografen var ved at komme for tæt på. Denne fugl er så kraftig og stor næbbet, at der må være tale om en han.
NÆB
Hvis man kigger på de tre sidste billeder, kan man se alle fugle har et aflangt smalt næb med en svagt tegnet gonyvinkel. Gonyvinkelen er ofte et rigtigt fotokendetegn, da det kan være svært at få en rigtig fornemmelse af den på en fugl i bevægelse.
HALETEGNING
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 23. februar 2011
Her ses den tydelige hvid overgump og hale samt det sorte halebånd.
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 29. marts 2007
Her ses også meget tydeligt den klare kontrast mellem den hvide overgump/hale, med det sorte halebånd.
Læg også mærke til de øvrige kendetegn som lyse/hvide undervinger og lange ben på dette billede.
VINGEOVERSIDE
Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 29. marts 2007
Kaspisk Måge har et mindre markant lyst felt mellem arm og hånd end man ser hos Sølvmåge. Dette kan dog til tider være lidt svært at bruge på grund eksempelvis stærkt sollys eller fuglen er i bevægelse.
VINGEUNDERSIDE
Kaspisk Måge 1v., Kerteminde Havn 25. januar 2012
Lyse til hvide undervinge, som kan variere lidt fra fugl til fugl.
Kaspisk Måge 1v., Fruens Bøge 1. feb. 2012.
I snelandskabet bliver de lyse undervinger forstærket af reflekterende lys. I øvrigt læg mærke til den karakteristiske måde den løfter vingerne på for at vise, hvor aggressiv den er.
FOTOS AF ADULTE OG IMMATUREFUGLE
Kaspisk Måge ad., Bagenkop Havn 23. februar 2011
Kaspisk Måge ad., Bagenkop Havn 23. februar 2011
Kaspisk Måge 3.v., Bagenkop Havn 19. december 2011
Kaspisk Måge 2.v., Kerteminde, den 9. februar 2012
Kaspisk Måge 2.v., Bagenkop Havn 8. januar 2012
