Feltbestemmelse af Træløber og Korttået Træløber

Tekst og foto af Henrik Knudsen

De to ”tvillingarter” kan være svære at bestemme, da de ofte færdes højt op i træerne i et rastløst tempo, og derved vanskeligt at se de forskellige kendetegn.

Kan du artsbestemme ”Træløberen” her på dette foto…få svaret nederst på siden.

Mange af de omtalte kendetegn i felthåndbøgerne er meget svære at bruge i felten. Det er ofte så små detaljer, der skal kigges efter, at hvis fuglene ikke sidder komplet stille på meget tæt hold, så er de næsten umulige at registrere med det blotte øje. Ofte har jeg stået med følelsen af, at mene at have set en af de omtalte kendetegn fra felthåndbøgerne, men følt mig usikker alligevel.
Det er min oplevelse, at mange af de omtalte kendetegn, der fokuseres på i håndbøgerne, kan virke ubrugelig for feltornitologen. De henvender sig mere til folk, der ringmærker eller evt. prøver at efterbestemme dem på foto.
Men der er stadigvæk gode muligheder for at bestemme dem i felten, også selv om man ikke skulle høre dem, hvilket nok er den nemmeste og bedste måde at bestemme dem på.

Quickguide til bestemmelse
Jeg vil her i min lille quickguide forsøge at vise med nogle foto, at der er gode muligheder for at kunne bestemme de fleste fugle, blot man ser dem nogenlunde fornuftigt. Udover de kendetegn jeg vil fremhæve som man kan bruge i felten, vil jeg også vise fotos af nogle af de kendetegn der ofte nævnes i litteraturen. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en dybdegående artikel hvor jeg går i dybden med alle kendetegn, men derimod, hvad min felterfaring har lært mig at se efter når jeg bestemmer dem i felten.

Hvis man ser på billedet af Træløberen, TV, vil mange måske fokusere meget på, at den virker smudsig på flanken, en god karakter for Korttået Træløber. Men den race af Træløber som yngler i bl.a. Danmark (C. f. macrodactyla) er mere smudsig på flankerne og kommer derved til at ligne en Korttået Træløber mere på dette punkt. Hvorimod de nordlige Træløbere (C. familiaris) som man kan opleve især på træksteder, er meget hvide og ligner næsten små ”snebolde”. Min erfaring med denne race er, at den ikke opholder sig i skovene på Fyn, og vil derfor ikke blive omtalt mere i denne artikel. Kigger man nærmere på undersiden, kan man se, at den herefter er mere hvid helt til op på struben. Hos Træløber, virker den lidt smudsige flanke altid i en mere klar kontrast.

Hvorimod, hvis man ser på ovenstående foto af Korttået Træløber, så står dens smudsige flanke i knap så stærk kontrast, hvilket hænger sammen med at resten af undersiden virker mere grålig. Men til gengæld er struben klart mere hvid og står i kontrast til den grålige underside. Man kan faktisk sige, at der er lidt ”trefarvet is”, yndlingsisen til børnefødselsdage over undersiden hos Korttået Træløber dvs. 1. smudsig bagflanke, 2. grålig midterstykke og 3. hvid strube.

Kig på skafterne
En anden karakter som er nem at tjekke i felten er skafterne i halefjerene. Hos Træløber står de i meget klar kontrast til resten af halefjerene. Hvilket forholder sig anderledes hos Korttået Træløber, her virker halen nærmest ensartet brun eller kontrastløs om man vil.
Tydelig skafter hos Træløber, Certhia familiaris, (TV) altså kontrastrig. Omvendt hos Korttået Træløber, Certhia brachydactyla, (TH) svage skafter og ringe kontrast.

Næbbet – det bedste kendetegn
Det bedste kendetegn og som jeg altid kigger efter som det første, er næbbets form, da det hos begge arter næsten altid er nemt at se. Selv på relativ stor afstand kan det bruges som et næsten 100 procent sikkert kendetegn. Træløberens næb er kort, virker lidt kraftigere og frem for alt meget kraftigt bøjet. Dets krumning passer næsten med faconen på en tommelfingernegl. Hvorimod Korttået Træløbers næb virker langt, mere tyndt og slet ikke har samme kraftige krumning. Næbbets form er mere jævnt buget og minder lidt i formen, som man ser det hos Storspove (Numenius arquata).

Træløber, Certhia familiaris, (TV) viser et kort og kraftigt krumt næb, der leder tankerne hen på krumningen af en tommelfingernegl.

Korttået Træløber, Certhia brachydactyla, (TH) har altid langt tyndt næb, med en svag og jævn krumning. Der kan minde om formen på et Storspovenæb.

Øvrige kendetegn
Hvis man fremover hæfter sig ved de ovennævnte kendetegn, er der gode muligheder for at kunne bestemme en meget stor del af de fugle, man iagttager.
Som omtalt i begyndelsen af artiklen vil jeg kort omtale nogle karakterer, som kan ses på flere af billederne. De ekstra kendetegn der omtales, er meget svære at bruge i felten, men er måske mere fotokarakterer.

  • Træløber har lang bagklo kontra kort næb, hvilket er lige omvendt hos Korttået Træløber.
  • Træløber er mere hvidstribet i panden, her er Korttået træløber mere ensfarvet.
  • Træløber har ikke lys kant langs alula, kan dog forekomme meget sjældent, men da meget svagt afsat og en karakter der kun/måske kun kan ses hos indfangede individer. Normalt altid meget tydelig hos Korttået Træløber, men også her ingen regel uden undtagelse, her kan den lyse kant helt mangle.

Den sidste karakter jeg vil omtale er håndsvingsfjerene og deres tegning, som er meget forskellige de to arter imellem, men igen en svær karakter at bruge i felten.
Træløber (TH), afstanden mellem de lyse spidser på 3. og 4. håndsvingfjer er meget tæt og tydelig kortere end afstanden mellem 4. og 5. håndsvingfjer. Korttået Træløber (TV) har en mere lige afstand mellem de lyse spidser på 3.-4. og 5. håndsvingfjer.

Alle billederne er fra februar 2011 og er hhv. taget ved Waldemarsslot og Vornæs skoven på Tåsinge.

Skulle man blive mere optaget af at bestemme denne gruppe fugle, kan jeg anbefale at læse i tidsskriftet “Limicola, Band 5, Heft 2, April 1991.” “Unterscheidungsmerkmale im Grossgefieder von Wald- Certhia familiaris und Gartenbaumläufer C. brachydactyla.”

Første foto er selvfølgelig en Korttået Træløber, Certia brachydactyla.

Reklamer

4 svar til Feltbestemmelse af Træløber og Korttået Træløber

  1. Per Rasmussen siger:

    Glimrende artikel.
    Arterne kan jo godt drille, især når de er tavse.
    Det kan jo i øvrigt nævnes at begge arter reagere kraftigt på afspilning…

  2. AOWN siger:

    Rigtig brugbar artikel! Noget jeg har ledt længe efter..

  3. Henrik Knudsen siger:

    Hej

    Lige en lille rettelse, ved billederne med håndsvingsfjerne, er der blevet bytte rundt på de to fotos. Det retter Esben, sikkert hurtigt.

    Tak for positiv respons til artiklen.

    HKn

  4. ESE siger:

    Så er teksten rettet, så den passer til billederne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s