FOTOGUIDE TIl KASPISKE MÅGER (Larus cachinnans) FRA FYN OG LANGELAND.
Tekst og foto af Henrik Knudsen (HKN)

De sidste to år har jeg i perioden fra november til april kigget intensivt på især Kaspiske Måger primært på Langeland, hvor denne meget spændende og til tider svært bestemmelige måge optræder med en vis regelmæssighed. Baggrunden for dette projekt var, at jeg ikke syntes, at jeg havde tilstrækkelig styr på kendetegnene, så jeg valgte at nulstille min daværende viden og begyndte så helt ”forfra”.
Det har været en meget spændende og udfordrende opgave (og langt fra slut), især da jeg fandt ud af, hvor svært dette emne var, selv om mange feltornitologer vil sige dette bestemmelsesproblem er løst, så vil jeg tro, at der er lang vej endnu. Der er mange åbne spørgsmål, da man jo ofte har en tendens til at ”droppe” en af de store måger, hvis de volder ID-problemer. Spændende problematikker dukker hele tiden op, fx hvad sker der i takt med den Kaspiske måges indvandring mod vest, der er allerede flere eksempler på hybridmåger mellem vores hjemlige Sølvmåger (Larus argentatus) og Kaspiske Måger fra især Polen.
Denne artikel er ikke tænkt som en decideret bestemmelsesartikel, men snarere som en fotoodysse med billeder af de forskellige dragter og aldre af Kaspiske Måger, som har gæstet vores region gennem de senere år. Den kan måske bruges lidt som en øjenåbner for disse spændende fugle. Men husk der er meget variation, så brug den kun som et supplement til de rigtig feltbøger, som går i dybden med emnet.

Kaspisk Måge 1v., (længst til højre i forgrunden) Bagenkop Havn 23. februar 2011

I artiklen bruger jeg til aldersbetegnelse 1. v (1. vinter), det betyder, at fuglen er 1k i perioden frem til 31. december., hvorefter den bliver en 2k i januar. 1.v. bruges fra september til april osv. Disse begreber med aldersbetegnelse er brugt i fx Klaus Malling Olsen/Hans Larsson ”Gulls of North America, Europe, and Asia”.

GENERELT INDTRYK
I artiklen skal man være opmærksom på, at der har været lagt vægt på førsteårsfugle, da de er de mest iøjnefaldende. Resten af artiklen, hvor der er fotos af ældre fugle, vil billederne tale for sig selv uden uddybende kommentarer og forhåbentlig få læseren til selv at fordybe sig i bestemmelsen.

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 17. januar 2012

HOVEDFACON

Kaspisk Måge 1v., Kerteminde Havn 25. januar 2012

På artiklens tredje billede ser man den mere typiske hovedfacon, altså der hvor hovedet har ”pære-facon”. Men som det ses på det billede, hvor fuglen ryster sig efter den har været i gang med fjerpleje, så bliver hovedet meget mere rundt og man får et helt andet indtryk af fuglen. På det billede kan hovedet næsten give lidt relation til Stormmågens (Larus canus) runde hoved. Derfor er det meget vigtig, man ikke ser sig blind på bestemte kendetegn som generelt omtales i felthåndbøgerne. Man skal hele tiden være opmærksom på forskellige forhold, som fx er den afslappet, opmærksom eller aggressiv.
Flere eksempler på hovedfacon:

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Denne fugl har som Kerteminde fuglen et mere rundt hoved. Det lille næb kunne tyde på det drejer sig om en hun.
I øvrigt kan man også se på alle billeder at fuglene på dette tidspunkt af året har mere eller mindre hvidt hoved.

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Endnu et eksempel på hvordan hovedfaconen kan tage sig ud hos en anden fugl. Men generelt kan man sige, at alle fugle har et ”skinny look”, huden sidder meget tæt på kraniet.

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Her ses en tredje fugl med en mere klassisk hovedfacon.

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 24. november 2011
Her et sidste eksempel på hvordan hovedfaconen kan tage sig ud. Denne fugl var meget optaget af at fotografen var ved at komme for tæt på. Denne fugl er så kraftig og stor næbbet, at der må være tale om en han.

NÆB
Hvis man kigger på de tre sidste billeder, kan man se alle fugle har et aflangt smalt næb med en svagt tegnet gonyvinkel. Gonyvinkelen er ofte et rigtigt fotokendetegn, da det kan være svært at få en rigtig fornemmelse af den på en fugl i bevægelse.

HALETEGNING

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 23. februar 2011
Her ses den tydelige hvid overgump og hale samt det sorte halebånd.

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 29. marts 2007
Her ses også meget tydeligt den klare kontrast mellem den hvide overgump/hale, med det sorte halebånd.
Læg også mærke til de øvrige kendetegn som lyse/hvide undervinger og lange ben på dette billede.

VINGEOVERSIDE

Kaspisk Måge 1v., Bagenkop Havn 29. marts 2007
Kaspisk Måge har et mindre markant lyst felt mellem arm og hånd end man ser hos Sølvmåge. Dette kan dog til tider være lidt svært at bruge på grund eksempelvis stærkt sollys eller fuglen er i bevægelse.

VINGEUNDERSIDE

Kaspisk Måge 1v., Kerteminde Havn 25. januar 2012
Lyse til hvide undervinge, som kan variere lidt fra fugl til fugl.

Kaspisk Måge 1v., Fruens Bøge 1. feb. 2012.
I snelandskabet bliver de lyse undervinger forstærket af reflekterende lys. I øvrigt læg mærke til den karakteristiske måde den løfter vingerne på for at vise, hvor aggressiv den er.

FOTOS AF ADULTE OG IMMATUREFUGLE

Kaspisk Måge ad., Bagenkop Havn 23. februar 2011

Kaspisk Måge ad., Bagenkop Havn 23. februar 2011

Kaspisk Måge 3.v., Bagenkop Havn 19. december 2011

Kaspisk Måge 2.v., Kerteminde, den 9. februar 2012

Kaspisk Måge 2.v., Bagenkop Havn 8. januar 2012

Endnu en Middelhavsølvmåge er dukket op i Bagenkop efter lang tids fravær af arten. Bemærk mørkt næb med gonysvinkel. Ren hvid på den centrale del af bryst og næsten ren hvid på den centrale del af bugen med markeringer begrænset til flankerne. Hvidt hoved med kraftig sort maske omkring øjet. I dette tilfælde ser fuglen meget lille ud sammenlignet med de omkringstående Sølvmåger, men det drejer sig nok om en hun.

Middelhavssølvmåge, 1. vinter, Bagenkop Havn, den 11. februar 2012. Foto: Henrik Knudsen

Da Per Rasmussen lørdag aften bekendtgjorde på sin Facebook profil, at nu var temperaturen nede på minus 17 grader i Årslev, burde man måske have tænkt en ekstra gang. Et tjek på DMI understøttede Per “Tanev” Rasmussen. Beldringe kunne melde minus 21. En kold morgenobs var i vente.

Henrik blev planmæssigt samlet op søndag morgen. Spurveuglerne var droppet, da vi var enige om at de færreste Spurveugler ville bruge krudt på at tude i minus 20 grader. Derfor blev kursen sat mod Hou Nordstrand.

Dagens første varsel om at dagen snart skulle tage en uheldig drejning.

Velankommet til en ustyrlig kold Nordstrand, Per havde jo advaret os, begav vi os langs stranden for at tjekke måger og andefugle. Det så nu hurtigt en smule magert ud, og snakken gik sig en tur ned ad “Memory Lane”, og snart var vi tilbage i 80′er isvintrene, hvor vi cyklede Fyn tynd.
Måske var stemningen lidt for god. Pludselig opdagede undertegnede en “hvid” måge der trak syd et stykke ude. Hurtigt fik vi scoperne på mågen og kunne konstatere at Langelands første Hvidvingede Måge, var i hus. Fuglen var set på nogen afstand, men vi syntes, at fuglen virkede smalvinget og passede fint på Hvidvinget. Fuglen var meget hvid, men måske med grå overside, så der var altså tale om 4k/adult fugl. Fuglen blev skyndsomt meldt ud. Vi var glade. Men nu skulle fuglen dokumenteres, den havde smidt sig på havet et par kilometer nede af kysten. vi delte os. Henrik gik langs stranden, og jeg kørte til Havnen i Hou. Via walkier holdt vi løbende kontakt.

Nys ankommet til havnen fandt jeg en flok fouragerende måger tæt på kysten umiddelbart nord for havnen. De blev tjekket, og der…der var den sgu… kun 50 meter fra land. Men nu så Langelands første Hvidvingede Måge en anelse foruroligende ud. Hovedform, næb, fuglens størrelse…alt så skidt ud. Kun hånden kunne minde en anelse om en Gråvinget Måge eller en af de mange fra vestkysten meldte Kumliens.
Henrik blev orienteret om mine bange anelser. Fremme på gerningsstedet kunne Henrik nikke og sende et dementi ud: Leucistisk Sølvmåge!!

Ikke nok med at vi havde fejlobset, det drejede sig endda om en gammel kending, som Henrik så tilbage i 2010 i Bagenkop Havn. Vi havde genfundet Langelands første Larus glaucoides “kummerlig”. Vi enedes om, at det var bedst at køre hjem igen.

Fuglen ser på mit billede noget lysere ud end på Henriks billede, men billedet er overbelyst og fuglen synede mere grå i felten. “Kummerlig”. Hou, den 5. februar 2012. Foto: Esben Eriksen

Her er mågen tilbage fra 2010, hvor den gæstede Bagenkop Havn. Fuglen er ringmærket – det kunne ikke konstateres under dagens obs. Foto: Henrik Knudsen

]]>